Ved tilmelding skal du oplyse kontaktinfo og tilknytte et gyldigt betalingskort. Dine oplysninger behandles fortroligt og anvendes kun til medlemsadministration.
Indmeldelse og oprettelse koster 298 kr. Dette beløb skal betales uanset hvilket abonnement der vælges.
Du er ansvarlig for at holde dine kontakt- og betalingsoplysninger opdateret.
Medlemskab kræver, at du er fyldt 18 år.
Som medlem skal du overholde ordensreglerne, som findes på hjemmesiden. Overtrædelser kan medføre bortvisning eller ophævelse af medlemskab.
Du modtager et personligt armbånd, som skal bæres synligt under hele besøget. VIP-medlemmer kan tage en gæst med, som også får eget armbånd. Gæsten må kun benytte faciliteterne sammen med det medlem, som har inviteret.
Det er muligt at leje hele lokalet, hvis man fx. skal holde sit eget event. Pris 1800 kr. pr. påbegyndt time, minimum 2 timer (max 5 timer). Det er muligt at tilkøbe en gus mester. Pris 1800 kr. (60-75 min)
Leje af lokalet skal søges minimum 1 uge før med dato og tidsramme.
Armbåndet er personligt og må ikke deles – misbrug medfører øjeblikkelig udelukkelse uden kompensation.
Mistet eller beskadiget armbånd skal meldes skriftligt; erstatning koster 250 kr. Indtil da hæfter du selv for misbrug.
Du skal selv sørge for, at dine betalingsoplysninger er opdaterede.
Betaling sker automatisk den første hverdag i måneden og dækker den kommende måned. Du skal være tilmeldt automatisk betaling.
Hvis betaling ikke går igennem, modtager du en påmindelse. Ved fortsat manglende betaling kan adgangen suspenderes og medlemskabet opsiges. Efter rykker 2 vil sagen gå videre til et inkassobureau.
Prisændringer varsles med mindst samme frist som opsigelsesvarslet, så du kan nå at opsige medlemskabet.
Det kan forekomme, at der udføres håndværksarbejde i vores åbningstid. Vi giver naturligvis besked i god tid, så alle medlemmer er orienteret. Ved midlertidige driftsforstyrrelser gives ingen kompensation. Ved længerevarende begrænsninger (14+ dage) kan prisreduktion blive aktuelt.
Vi kan ikke holdes ansvarlige for nedlukning pga. fx pandemier eller myndighedspåbud.
Der er videoovervågning ved indgange, som kun bruges til sikkerhedsmæssige formål og kun deles med myndigheder ved lovkrav.
Du er selv ansvarlig for dine ting – også i aflåste skabe. Ved tyveri hjælper vi gerne politiet med relevant video fra indgangsområdet, hvis politiet finder det relevant.
Al brug sker på eget ansvar. Har du helbredsmæssige udfordringer, anbefales det at konsultere din læge før deltagelse.
Du har 14 dages fortrydelsesret ved onlinekøb, medmindre du har taget tjenesten i brug, fx ved at deltage i en booking inden for perioden.
Medlemskabet er bindende i 2 måneder fra oprettelse og kan derefter opsiges med løbende måned + 1 måneds varsel via e-mail.
Medlemskaber kan ikke sættes i bero. Ved genoptagelse skal du tilmeldes på ny og kan blive skrevet på venteliste.
Ved fuld kapacitet kan du skrives på venteliste mod et ikke-refunderbart gebyr. Du skal acceptere en ledig plads inden for den oplyste tidsfrist.
Vi forbeholder os retten til at ændre handelsbetingelser og datapolitik. Ved fortsat brug efter ændringerne betragtes vilkårene som accepteret.
Ved tilmelding til Sauna Club Sydhavn skal du oplyse dine kontaktoplysninger – herunder navn, adresse, e-mail, telefonnummer og køn – samt registrere et gyldigt betalingskort, som benyttes til den løbende betaling af dit medlemskab.
Du er som medlem er forpligtet til løbende at opdatere dine kontakt- og betalingsoplysninger via hjemmesiden eller pr. e-mail, så Sauna Club Sydhavn altid har korrekte og opdaterede data.
Alle personoplysninger – herunder eventuelle følsomme oplysninger, som du måtte dele i forbindelse med kontakt eller brug af vores tjenester – behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Oplysningerne anvendes udelukkende til administration af medlemskabet og deles ikke med tredjepart, medmindre det er nødvendigt for betalingshåndtering eller påkrævet ved lov.
Brug af faciliteterne hos Sauna Club Sydhavn forudsætter, at du er fyldt 18 år.
Som medlem forventes du løbende at holde dig orienteret om ordensreglerne og følge dem, når du benytter Sauna Club Sydhavn. Reglerne kan tilgås HER.
Overtrædelse af ordensreglerne betragtes som væsentlig misligholdelse af medlemskabet og kan medføre sanktioner, herunder midlertidig eller permanent bortvisning, opsigelse eller ophævelse af medlemskabet, opkrævning af gebyr samt udelukkelse fra Sauna Club Sydhavn i en periode fastsat af Sauna Club Sydhavn. Ved alvorlige overtrædelser forbeholder Sauna Club Sydhavn sig retten til at foretage politianmeldelse.
Som medlem modtager du et personligt adgangsarmbånd, som altid skal medbringes for at få adgang til faciliteterne. Armbåndet udleveres ved fysisk fremmøde hos Sauna Club Sydhavn på særligt angivne tidspunkter. Af hensyn til adgangskontrol og sikkerhed skal medlemsarmbåndet bæres synligt under hele besøget. Med et VIP-medlemskab har du som medlem mulighed for at tage en gæst med. Denne person får sit eget gæstearmbånd. Gæsten må kun benytte faciliteterne sammen med det medlem, som har inviteret.
Det er muligt at leje hele lokalet, hvis man fx. skal holde sit eget event. Pris 1500 kr. pr. påbegyndt time, minimum 2 timer. Det er muligt at tilkøbe gus mester. Pris 1800 kr. Leje af lokalet skal søges minimum 1 uge før med dato og tidsramme.
Armbåndet er personligt og må udelukkende benyttes af det registrerede medlem. Misbrug – herunder overdragelse eller udlån til andre – betragtes som væsentlig misligholdelse af medlemsbetingelserne og medfører øjeblikkelig og permanent udelukkelse fra Sauna Club Sydhavn. I dette tilfælde gives der ikke kompensation for opsigelsesperioden. Sauna Club Sydhavn forbeholder sig retten til at anmode om billedlegitimation i forbindelse med adgang til faciliteterne, hvis der opstår tvivl om medlemskabets gyldighed.
Ved bortkomst, beskadigelse eller mistanke om misbrug af det personlige armbånd skal Sauna Club Sydhavn straks underrettes skriftligt. Indtil skriftlig underretning er modtaget, hæfter medlemmet for eventuelle misbrug af armbåndet. Erstatning af et bortkommet eller beskadiget armbånd sker mod et gebyr på 250 kr.
Det er dit ansvar som medlem at sikre, at der til enhver tid er tilknyttet et gyldigt og opdateret betalingskort i vores system.
Ved indmelding midt i en måned betaler du kun for den resterende del af perioden – altså fra startdatoen og frem til udgangen af den første medlems-måned.
Derefter bliver medlemskontingentet automatisk trukket den første hverdag i måneden og gælder for den kommende måned.
Det er et krav, at du er tilmeldt betalingsservice eller et automatisk kortbetalingssystem, som anvist ved oprettelse af medlemskabet. Manglende eller forældede betalingsoplysninger kan medføre midlertidig suspendering af adgangen til faciliteterne, indtil betaling er registreret.
Ved manglende betaling af medlemskab forsøger vi automatisk at trække det skyldige beløb på det tilknyttede betalingskort. Lykkes det ikke, vil du modtage en påmindelse pr. e-mail med anmodning om opdatering af betalingsoplysninger og betaling af det udestående beløb.
Hvis betalingen fortsat udebliver, forbeholder Sauna Club Sydhavn sig retten til midlertidigt at suspendere adgangen til faciliteterne, indtil betalingen er modtaget. Ved gentagne eller længerevarende betalingsmisligholdelser kan medlemskabet opsiges af Sauna Club Sydhavn uden yderligere varsel.
Eventuelle gebyrer i forbindelse med rykkere eller inkassosager påhviler medlemmet.
Hvis Sauna Club Sydhavn ændrer priserne på medlemskabet, vil dette blive varslet i god tid. Prisændringer varsles med en varsel, der som minimum svarer til det til enhver tid gældende opsigelsesvarsel for medlemskabet. Dette giver dig mulighed for at tage stilling til, om du ønsker at fortsætte medlemskabet på de nye vilkår.
Det kan forekomme, at der udføres håndværksarbejde i vores åbningstid. Vi giver naturligvis besked i god tid, så alle medlemmer er orienteret. Såfremt adgangen til faciliteterne i væsentlig grad er begrænset i en sammenhængende periode på 14 dage, som følge af f.eks. vedligeholdelse, reparationer, tekniske problemer, rengøring eller nødvendige sundheds- og driftsmæssige tiltag , har du ret til en forholdsmæssig reduktion af medlemsprisen for den berørte periode.
Sauna Clubs Sydhavn forbeholder sig desuden retten til at justere åbningstider i løbet af året i henhold til sæsonmæssige forhold.
Hvis Sauna Club Sydhavn midlertidigt ikke kan levere sine ydelser på grund af uforudsete hændelser, som vi ikke har kontrol over – f.eks. brand, stormskader, pandemier, myndighedspåbud, strømsvigt fra leverandør eller andre force majeure-situationer – kan Sauna Club Sydhavn ikke holdes ansvarlig for manglende adgang til faciliteterne i den periode, situationen varer.
Du kan i denne periode ikke ophæve dit medlemskab med henvisning til situationen, men du kan stadig opsige det på normal vis, med gældende opsigelsesfrist.
Hvis du har betalt dit medlemskab forud, og Sauna Club Sydhavn ikke kan levere som aftalt i en periode på grund af force majeure, ydes der ikke erstatning.
Medlemskabet løber videre automatisk, medmindre det opsiges i henhold til de gældende opsigelsesbetingelser.
Sauna Club Sydhavn kan ikke holdes ansvarlig for bortkomst, tyveri eller beskadigelse af personlige ejendele, som medbringes i faciliteterne. Der er mulighed for at benytte omklædningsskabe, hvor man som medlem kan aflåse skabe med medbragt hængelås. Det vil være muligt at købe en hængelås. Vi anbefaler, at du benytter lås til opbevaring af dine værdigenstande under dit ophold.
Sauna Club Sydhavn yder ingen erstatning ved tyveri – heller ikke ved indbrud i aflåste skabe – men vil i tilfælde af anmeldt tyveri samarbejde med politiet og bistå med eventuelt relevant overvågningsmateriale.
For at skabe en tryg og sikker oplevelse for alle medlemmer og gæster benytter Sauna Club Sydhavn videoovervågning ved indgangspartierne.
Optagelserne opbevares sikkert og anvendes udelukkende i forbindelse med sikkerhedshændelser eller adgangskontrol. Materialet videregives ikke til tredjepart, medmindre det sker som led i en politiefterforskning, på baggrund af retskendelse eller anden lovmæssig forpligtelse.
Hos Sauna Club Sydhavn gør vi os umage for at sikre, at alle aktiviteter afvikles forsvarligt og under trygge rammer. Vi har dog ikke mulighed for at tage højde for individuelle helbredsmæssige forhold eller vurdere, om en given aktivitet er egnet for den enkelte deltager.
Har du særlige helbredsmæssige udfordringer eller tvivl, anbefaler vi, at du rådfører dig med din egen læge, før du deltager. Al deltagelse i aktiviteter hos Sauna Club Sydhavn sker på eget ansvar, og det er op til dig som medlem at vurdere, om du er helbredsmæssigt egnet til at deltage.
Deltagelse i aktiviteter hos Sauna Club Sydhavn sker frivilligt og på eget ansvar. Sauna Club Sydhavn kan ikke holdes ansvarlig for helbredsmæssige konsekvenser, der måtte opstå i forbindelse med deltagelsen.
Ved modtagelse af bookingbekræftelsen anses ansvarsfraskrivelsen for accepteret i sin helhed.
Som forbruger har du ret til at fortryde dit køb af medlemskab hos Sauna Club Sydhavn inden for 14 dage efter købsdatoen, hvis købet er foretaget online, via sociale medier eller andre former for fjernsalg.
Ønsker du at benytte din fortrydelsesret, skal du kontakte os skriftligt via e-mail på Mail@saunaclubsydhavn.dk senest 14 dage efter købet. Vi anbefaler, at du oplyser navn, købsdato og medlemsnummer ved henvendelsen.
Bemærk, at fortrydelsesretten ikke gælder for tjenesteydelser, der er påbegyndt inden for fortrydelsesperioden med dit udtrykkelige samtykke – f.eks. hvis du booker og deltager i et saunagus-arrangement inden for de 14 dage. Ved at tage tjenesten i brug giver du samtidig samtykke til, at din fortrydelsesret for denne ydelse bortfalder.
Medlemskabet kan opsiges ved at kontakte vores kundeservice på Mail@saunaclubsydhavn.dk. Medlemskabet er bindende i 2 måneder fra oprettelsesdatoen og kan efterfølgende opsiges med løbende måned + 1 måned. Ved oprettelse er medlemskabet bindende i 2 måneder, hvilket betyder, at det tidligst kan opsiges, når de første 2 måneder er gået. Herefter gælder en opsigelsesfrist på løbende måned plus én måned.
Medlemskaber hos Sauna Club Sydhavn kan ikke sættes i bero eller midlertidigt pauses.
Ved opsigelse af medlemskabet bortfalder adgangen til faciliteterne ved udløb af den aktuelle betalingsperiode. Ønsker du at genoptage dit medlemskab på et senere tidspunkt, skal du tilmelde dig på ny og vil i så fald blive skrevet på en eventuel venteliste, hvis kapaciteten er fuldt udnyttet.
Hvis der ikke er ledige medlemspladser på den ønskede lokation, har du mulighed for at blive skrevet op på en venteliste mod betaling af et engangsgebyr. Prisen for ventelistegebyret fremgår på SaunaClubSydhavn.dk og refunderes ikke – uanset om du senere tilbydes en medlemsplads eller ej.
Når en plads bliver ledig, vil du som venteliste deltager få tilbudt medlemskab. Accepteres tilbuddet ikke inden for den oplyste tidsfrist, går muligheden videre til den næste person på ventelisten.
Vi forbeholder os retten til at justere vores handelsbetingelser og datapolitik, hvis det bliver nødvendigt. Ved væsentlige ændringer vil medlemmer blive informeret forud – enten via e-mail eller en anden relevant kommunikationskanal.
Det er dit eget ansvar som medlem at holde sig orienteret løbende om gældende vilkår. Hvis du fortsætter med at benytte medlemskabet efter ændringernes ikrafttrædelse betragtes som accept af de opdaterede betingelser.
Medlemskaber hos Sauna Club Sydhavn betales som udgangspunkt via MobilePay Subscriptions, hvor beløbet automatisk trækkes den 20. i hver måned forud for den kommende abonnementsperiode.
For medlemmer, der ikke har mulighed for at benytte MobilePay, tilbyder vi alternativ betaling via bankoverførsel. Ved bankoverførsel fremsendes betalingsoplysninger med forfaldsdato den 20. i måneden, og medlemmet er selv ansvarligt for, at betalingen gennemføres rettidigt.
Ved indmeldelse mellem to forfaldsdatoer betales der for den resterende del af indeværende måned ved tilmelding, hvorefter de efterfølgende betalinger sker fast den 20. i måneden.
Abonnementet aktiveres umiddelbart efter registrering og første betaling. Herefter får medlemmet adgang til Sauna Club Sydhavns faciliteter i henhold til det valgte medlemskab. Eventuel adgang via personligt medlemsarmbånd eller digital adgangskode udstedes snarest muligt efter aktivering.
Hvis du som medlem oplever fejl eller mangler ved din adgang til Sauna Club Sydhavns faciliteter eller i den leverede service, bedes du kontakte os hurtigst muligt. Henvendelse skal ske skriftligt via e-mail med en beskrivelse af problemet, så vi kan finde en løsning.
Eventuelle klager over medlemskab eller brug af Sauna Club Sydhavns faciliteter skal sendes skriftligt til vores e-mailadresse. Vi bestræber os på at besvare alle klager hurtigst muligt og finde en løsning i dialog med medlemmet.
Hvis vi ikke finder en løsning, kan du som forbruger indbringe sagen for Center for Klageløsning via www.naevneneshus.dk.
Opsigelse af medlemskab skal ske skriftligt via e-mail til mail@saunaclubsydhavn.dk. Opsigelsen er gyldig, når vi har bekræftet modtagelsen skriftligt samt det udleveret armbånd er afleveret tilbage enten i postkassen eller til personalet. Medlemskabet løber i den aftalte opsigelsesperiode, og betaling opkræves frem til periodens udløb.
Navn: Sauna Club Sydhavn
CVR-nummer: 45763277
Mailadresse: Mail@saunaclubsydhavn.dk
"Sauna Club Sydhavn er stedet, hvor man i rolige omgivelser med vand omkring, kan komme helt ned i tempo. Det er super faciliteter med gode omklædningsrum, toiletter og brusere. Saunaerne kan opnå høj varme og det er fedt som gusmester, at jeg nemt kan kontrollere varmen, stemningen og grounde mig selv og gæster fuldstændig. Det er bare et rart sted at være"