Ofte stillede spørgsmål

Hvordan bliver jeg medlem?

Du tilmelder dig nemt online via vores hjemmeside. Når dit medlemskab er oprettet, modtager du en bekræftelse på mail.

Hvilke medlemskaber tilbyder I?

Vi har forskellige medlemskaber (formiddag, eftermiddag, aften, premium og VIP), så du kan vælge det, der passer bedst til din hverdag.

Hvordan betaler jeg?

Betaling sker automatisk hver måned via vores bookingsystem med kort betaling. 

Hvordan kommer jeg ind i saunafaciliteterne?

Som medlem får du udleveret et adgangsarmbånd, der kan benyttes i dit valgte tidsrum, i indgangsdøren.

Hvad skal jeg have med i sauna?

Du skal medbringe badetøj, et håndklæde at sidde på og evt. et ekstra til at tørre dig med. Du kan også købe håndklæder hos os, hvis du ikke selv har med. Har du brug for en hængelås til dit skab, kan du selv medbringe en eller købe en kodehængelås hos os.

Kan jeg medbringe gæster?

Ja, som VIP-medlem kan du invitere en gæst med.

Tilbyder I saunagus?

Ja, vi har professionelle saunagusmestre, som afholder gusoplevelser. Hyppigheden af gusoplevelserne afhænger af efterspørgslen.

Kan jeg deltage i gussession uden at være medlem?

Ja, du kan godt købe billet til en gussession uden at være medlem – og hvis du får lyst til mere, kan du altid opgradere til et medlemskab.

Hvor kan jeg booke tid til saunagus?

Vi planlægger løbende gussessioner sammen med vores saunagusmestre. Tiderne vil fremgå i vores kommende bookingsystem og på hjemmesiden, så du altid kan se de aktuelle datoer og tider. Bookingsystemet er undervejs og bliver implementeret snarest.

Hvor mange mennesker kan være i saunaerne?

Vi får to saunaer med plads til henholdsvis 21 og 27 personer.

Kan jeg afholde et arrangement hos Sauna Club Sydhavn?

Ja, du har mulighed for at leje saunaen til arrangementer som firmaevents, fødselsdage eller vennehygge. Se mere under handelsbetingelser.

Må jeg medbringe mad og drikke?

Egne drikkevarer er ikke tilladt. Alkohol købt i automaten må gerne nydes inde og ude – så længe man ikke er beruset.

Kan jeg fortryde mit medlemskab?

Ja, du har 14 dages fortrydelsesret ved onlinekøb, medmindre du har taget tjenesten i brug (fx ved deltagelse i booking).

Hvornår skal man være ude af saunaen inden lukketid?

Vi beder alle gæster forlade sauna senest 15 minutter før lukketid, så der er tid til omklædning.

Hvor kan jeg parkere, når jeg besøger Sauna Club Sydhavn?

Der er mulighed for parkering tæt på saunaen. Husk at tjekke gældende parkeringsregler og betaling i området.

Kan jeg komme til Sauna Club Sydhavn med offentlig transport?

Ja, det er nemt at komme hertil med offentlig transport. Metrostationen Enghave Brygge ligger ca. 300 meter fra saunaen, og havnebussen stopper lige ved Enghave Brygge (ca. 25 meter fra døren).

"Sauna Club Sydhavn er stedet, hvor man i rolige omgivelser med vand omkring, kan komme helt ned i tempo. Det er super faciliteter med gode omklædningsrum, toiletter og brusere. Saunaerne kan opnå høj varme og det er fedt som gusmester, at jeg nemt kan kontrollere varmen, stemningen og grounde mig selv og gæster fuldstændig. Det er bare et rart sted at være"

Gusmester Andreas Holm